Verdens ældste passagerskib med overnatning fejrer fødselsdag

Verdens ældste passagerskib med overnatning fejrer fødselsdag

Verdens ældste passagerskib med overnatning, M.S. Juno, fejrer fødselsdag. Kanalskibet fylder 150 år og er klar til endnu en krydstogtssæson på Göta Kanal i Sverige, hvor det har sejlet mellem Göteborg og Stockholm, siden det blev søsat i 1874.

Göta Kanal løber på tværs af Sverige, forbi charmende landskaber og gennem kanalsluser, små byer og storslået natur. Kanalen giver sejllystne mulighed for at sejle hele vejen mellem Göteborg og Stockholm, og det er lige netop på den strækning, at verdens ældste krydstogtskib sejler. M.S. Juno, der blev søsat tilbage i 1874, er verdens ældste registrerede passagerskib med mulighed for overnatning, og her 150 år senere sejler kanalskibet stadig videre.

Der kan ske meget på 150 år. Det ved rederiet AB Göta Kanal, som ejer den nu 150 år gamle M.S. Juno. Men frem for at modernisere skibet, når det har haft brug for at blive renoveret, har man fra rederiets side i stedet sat en ære i at bevare krydstogtskibets charme og den oprindelige atmosfære ombord.

”Skibene er de fysiske rammer for vores krydstogter på Göta Kanal. De er med til at sætte stemningen for vores gæster, og derfor er vi også både glade for og stolte af, at vi igennem 150 år har arbejdet for at bevare det klassiske kanalkrydstogt. Det er en helt særlig oplevelse, som vi hvert år glæder os til at dele med vores gæster ombord på kanalskibene,” siger Fredrik Duveskog, Business Director hos rederiet AB Göta Kanal.

M.S. Juno sejler på strækningen mellem Göteborg og Stockholm, på dét, der af rederiet bliver kaldt den ’Klassiske Kanalrejse’. Skibet er i dag indrettet med salon, spisestue og 29 udvendige kahytter fordelt på tre dæk. 

Rederi AB Göta Kanal råder over i alt tre kanalkrydstogtskibe: M/S Juno, M/S Diana og M/S Wilhelm Tham. Alle skibene er K-mærkede af Sveriges maritime museer for deres kulturhistorisk værdi. Skibene sejler op og ned ad Göta Kanal fra maj til september. Her kan passagerer ombord opleve Sveriges idyl, natur og landskaber fra vandvejen på krydstogter af to, tre, fire eller seks dages varighed.

B Göta Kanals klassiske skibe sejler på kanalkrydstogt fra maj til september og udbyder fire forskellige ture:

  • Den klassiske kanalrejse: 4 dages krydstogt mellem Göteborg og Stockholm på M/S Juno, verdens ældste registrerede krydstogtsfartøj.
  • Göta Kanals perler: 3 dages krydstogt mellem Mariestad og Norsholm på M/S Wilhelm Tham.
  • Den lille kanalrejse: 2 dages krydstogt mellem Motala og Söderköping på M/S Wilhelm Tham.
  • Den store Sverigesrejse: 6 dages krydstogt mellem Göteborg og Stockholm på enten M/S Diana eller M/S Wilhelm Tham.
Share