For at inspirere rejsende til nye, spændende destinationer, har Booking.com udvalgt nogle særlige rejsesteder med unikke julemarkeder. Dem præsenterer vi løbende her på VilGerneLeve.dk. Her om Solvang i Californien.
Solvang, Californien
Solvang er den danske hovedstad i USA, og selvom det måske virker uventet, er dette det helt rette sted at holde jul. Tag med til julefest i Solvang – en månedlang fejring, hvor juletræet tændes, og der er et optog, hvor man kan se udsmykkede vogne, marchorkestre og heste i landsbyens gader. Du kan også høre om danske traditioner og Solvangs historie, mens du synger julesange omgivet af levende lys. Juleindkøbene kan klares på Maker’s Market, hvor du kan finde unikke gaver og lækkerier under stjernerne i Solvang Park. Og bliver du i byen længe nok, kan du også opleve afbrændingen af juletræet – en opvisning i brandsikkerhed, der markerer afslutningen på julefesten. Tag dig også tid til at udforske denne lille bid af Danmark i Californien med dansk arkitektur og fire træmøller, og glem ikke de autentiske lokale bagerier. Hvis du trænger til en pause fra juleaktiviteterne, kan du tage på denne skattejagt i Solvang. Det er et medrivende eventyr, hvor rejsende kan opdage en alternativ virkelighed, der indeholder de lokales yndlingssteder, og bruge deres kreativitet til at fortolke kunst, historie og kultur for at vinde point.
Her skal du bo: I hjertet af Solvang ligger boutique-hotellet The Landsby, der byder på skandinavisk inspirerede værelser med håndlavede møbler. Det er i gåafstand fra byens butikker og restauranter. Slap af i hotellets gårdhave efter du har udforsket byens markeder, og varm dig ved den hyggelige bålplads. Hotellet ligger omgivet af en række vinmarker og vingårde, som er en del af Santa Barbaras vinområde, kun en kort køretur derfra.