Foråret er her. Det siger kalenderen ihvertfald. Men også på dyrelivet er det tydligt at vinteren ligger bag os. En helt sikker forårsbebuder er de mange traner ved Hornborgasjön, og de danser ligefrem foråret ind. Hornborgasjön i Vestsverige er det bedste sted at se de mange tusinde traner, når de tager et hvil på vejen til deres ynglepladser længere nordpå. Området ved Hornborgasjön byder på mange variationer af traneoplevelser, og i år er det muligt at bo i et helt nyt trætopshus hos Trädhushotellet Islanna lige i nærheden af søen med de mange traner.
”Her i Vestsverige er tranernes ankomst virkelig et sikkert forårstegn, og tranedansen ved Hornborgasjön er virkelig et must at opleve. Lige nu har gæster fra Danmark en ekstra økonomisk fordel ved rejser til Sverige på grund af den rekordlave svenske kronekurs, hvor man slippe med 66 danske kroner for 100 svenske, så det kan måske give muligheden for at forkæle sig selv med en forårstur til Sverige,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
Fra midten af marts til midten af april holder tranerne til ved fuglesøen Hornborgasjön. Op imod 20.000 traner om dagen samles ved søen, og rekorden er 27.300 på én gang. Det er en spektakulær oplevelse at se så mange af de store, flotte fugle på en gang. Dansen foregår mellem traneparrene, som holder sammen hele livet. De cirkler rundt om hinanden, laver høje, hurtige hop og så bukker de sig stilfuldt imod hinanden. Tranerne er store fugle på 100-130 cm, med lange ben og et vingefang på omkring to meter. Man kan se dem fra udsigtstårne og platforme. Guider ved infocentret kan fortælle mere om tranerne og området.
Læs mere: https://www.vastsverige.com/en/hornborgasjon/sights-and-activities/crane-season/
Foto: Tore Johansson