To amerikanske præsidenter står i Budapest

To amerikanske præsidenter står i Budapest

Budapest er en smuk by. Ungarns hovedstad er også et sted med rigtig mange statuer. Blandt to af de lidt mere udsædvanelige er statuer af to tidligere amerikanske præsidenter, Ronald Reagan og George Bush (den første). Begge statuer står på Liberty Square stort set i centrum af byen.

Statuen af Reagan blev rejst i 2011 for at hylde præsidentens indsats i den kolde krig mellem østen og vesten og hans rolle for at få væltet muren i Berlin, og dermed give frihed til en række østeuropæiske lande.

I 2020 blev der få meter fra Reagan-statuen rejste en statue af George H. W. Bush, der var USAs 41. præsident og døde i 2018. Bush var den første siddende præsident til at besøge Ungarn.

Så vil du se noget lidt anderledes i Budapest, så find vej til Szabadság Square, også kendt som Liberty Square. Lige ved den amerikanske ambassade kan du møde de to præsidenter.


George Bush i Budapest.
Share