Den svenske region Halland er klar med nye satsninger og smagfulde oplevelser for at tiltrække sommerens turister til området. Blandt sommerens nyheder er konceptet ’Smagfulde oplevelser i Halland’, den nyåbnede restaurant Fyr og det nye samlingssted Feldts på Skolberget.
Halland er et område langs den svenske vestkyst, hvor indbydende strande og charmerende kystbyer venter. Fra Danmark kan man komme til Halland på omkring to timer fra København eller man kan tage færgen fra Jylland direkte til Halmstad i Halland. Udover naturen, som regionen er kendt for, byder regionen også på en rig kulturscene og kulinariske eventyr. Denne sommer er aktører i regionen som noget nyt gået sammen for at styrke områdets tilbud og tilgængelighed inden for gastronomiske oplevelser.
”Vi ser et stort potentiale i at udvikle gastro-turismen her i Halland. Vi er nok bedst kendt for vores idylliske natur med smukke strande og skove, men for at fastholde og udvikle regionens turisme har vi brug for en stærk helhedsoplevelse. Derfor er vi også meget stolte og glade for, at vi denne sommer står klar med flere nyheder, der styrker gastro-turismen i Halland,” siger Jimmy Sandberg, Verksamhetschef, Visit Halland.
Nyt koncept: Smagfulde oplevelser i Halland
I Halland er producenter, restauranter og overnatningssteder gået sammen for at skabe unikke og ikke mindst smagfulde oplevelser i regionen. Det har resulteret i det nye koncept ’Smagfulde oplevelser i Halland’, der gør det nemt at danne et overblik og booke gastro-oplevelser i regionen med fokus på mad og drikke i kombination med aktive eventyr i Hallands natur og mindre byer. Blandt de ’Smagfulde oplevelser i Halland’ finder man cykeleventyret ’Bike & bite’, den to-dage-lange vandretur ’Walking with friends and food’ og tematuren ’Tång og skog’, hvor fokus er på at bruge tang og ingredienser fra skoven i madlavning. Det nye koncept blev lanceret i slutningen af maj 2024 med en hjemmeside, der samler al information og booking. Der er oplevelser både i sommermånederne og ud på efteråret, hvor man kan tage med på ’Mörkeräventyret’ i Hallands skove. Læs mere her om dette på https://halländskmatkultur.se/smakabara_upplevelser/
Fyr: Nyåbnet restaurant i ikonisk svensk badeby
I Halland kan feriegæster denne sommer nyde godt af den nyligt åbnede restaurant Fyr. Med sit store udvalg af fisk og skaldyr bærer menuen præg af restaurantens tætte beliggenhed til vandet, og mange af retterne bliver tilberedt over åben ild. Restaurantens navn ’Fyr’ er dels inspireret af den åbne ild, som der er fyret op under ude i køkkenet, og dels af fyret på øen Tylön, der ligger ud for stranden. Man finder nemlig den nyåbnede restaurant i idylliske omgivelser ved den kilometerlange sandstrand i den svenske badeby Tylösand, omkring syv kilometer fra Halmstad, hvor der er direkte færgeforbindelser til Danmark. Restauranten har åbent året rundt, og tanken er at den fremover skal byde på alt fra morgenmad og middage til gæsteoptrædener og events. Bag restauranten er kokken Jacob Holmström, som er kendt fra michelin-restauranten Gastrologik i Stockholm. Læs mere om dette restaurant Fyr på https://www.restaurangfyr.se
Feldts på Skolberget: Gammel skole får nyt liv
Blot 15 minutters kørsel fra Halmstad inde i det svenske landskab finder man byen Oskarström. Her kan man opleve en gammel skole, der har fået nyt liv under navnet ’Feldts på Skolberget’. Det er den svenske My Feldt, som i Sverige er en kendt konditor, kok, forfatter, entreprenør og TV-personlighed, der har købt byens gamle skole. Visionen er at omdanne den bevaringsværdige og kulturhistoriske murstenstensbygning fra 1891 til et mødested med natur, farver og kreativitet. ’Feldts på Skolberget’ byder på sæsonbetonet mad, kage og kaffe samt en butik, hvor man kan købe fødevarer og gaver med hjem. Det er også planen, at den gamle skole med tiden skal rumme et dansegulv, arrangere koncerter og have egne petanquebaner. Feldts på Skolberget bliver indviet den 13.-14. juli 2024. Læs mere her: https://www.instagram.com/feldts_skolberget/