Sted at besøge i København: Hvor Michael Strunge kunne flyve

Sted at besøge i København: Hvor Michael Strunge kunne flyve

Er du fan eller blot fascineret af den danske digter Michael Strunge, og er du på besøg i København, så er det måske en ide at ligge vejen forbi stedet, hvor Strunges korte liv endte.

Michael Strunge er en af de mest citeret og mest elsket danske digtere. Strunge blev født i Rødovre i 1958 og døde som blot 27-årige i Webersgade i København den 9. marts 1986. Han udgav elleve digtsamlinger, og var et symbol for en ny generation af danske digtere i 1980’erne. Strunge havde vrede overfor samfundet, følte en afmagt, og en trang til oprør. Derfor blev han ofte set som en del af det daværende meget synlige punkmiljø. Han har dog flere gange selv afvist at være en del af miljøet.

Michael Strunge modtog behandling for en manisk lidelse, og den 9. marts 1986 sagde han sine sidste ord til kæresten Cecilie Brask, “Nu kan jeg flyve!”, hvorefter han kastede sig ud af vinduet fra 5. sal. Det gjorde Strunge i Webersgade, en meget trafikeret gade på Københavns Østerbro tæt ved Sortedamssøen. Ved nr. 17 i gaden, der er meget tæt på, hænger en lille hyldest- og mindeplads med teksten “Michael Strunge 1958-1986 – Nu kan jeg flyve”.

Michael Strunge er i øvrigt begravet på Assistens Kirkegård i Københavns Nørrebro.

Share