Sportsturisme giver stort økonomisk afkast på de kanariske øer

Sportsturisme giver stort økonomisk afkast på de kanariske øer

De kanariske øer, en spansk øgruppe, der ligger i Atlanterhavet og består af otte øer, er blevet et meget populært sted at træne for elitesportsfolk.

Blandt andet er mere end 2.500 eliteatleter er rejst til De Kanariske Øer for at forberede sig til OL i Paris 2024.

“Øernes unikke klima og naturforhold, kombineret med verdensklasse faciliteter og genopretningscentre, fremragende indkvartering og gode flyforbindelser, gør os til den ideelle destination for professionel sportstræning,” siger Jessica de León, Turist- og arbejdsmarkedsminister for De Kanariske Øers regering.

Sidste år tiltrak øerne i alt 120.000 sportsturister med en gennemsnitlig opholdslængde på 10-32 dage, hvilket genererede et anslået økonomisk afkast på ca. 1,2 milliarder danske kroner. Denne anslåede værdi omfatter ikke det økonomiske afkast fra de store internationale sportsbegivenheder som UTMB World Series og Ironman, der finder sted på De Kanariske Øer.

”Professionel sportsturisme har stor strategisk værdi for vores destination, da det både giver os mulighed for at fremme diversificeringen af segmenter og tiltrække mere loyale besøgende, der vender tilbage gang på gang. Dette skaber nye forretningsmuligheder og muliggør begivenheder og infrastruktur, der støtter og fremmer lokale sportstalenter,” forklarer Jessica de León.

Ifølge en undersøgelse fra Spaniens nationale statistikinstitut tiltrækker sportsturismen, udover fra det spanske fastland, også atleter fra Tyskland og Storbritannien (44,5%), fra Norden (15,4%), Italien (10%), Østrig (7%) samt Schweiz og Frankrig (4% tilsammen).

”Udover at øge det gennemsnitlige opholdslængde og styrke De Kanariske Øers brand, muliggør sportsturismen vækst i turismens værdikæde, da det gavner brancher som fysioterapi, sportsmedicin og diætetik,” siger José Juan Lorenzo, administrerende direktør for den officielle turistorganisation på De Kanariske Øer.

Share