Rejseselskabet TUI har nørdet data og kigget i krystalkuglen for at blive klogere på, hvordan danskerne kommer til at rejse i 2024.
TUI er kommer frem en række rejsetendenser, som vi løbende beskriver her på VilGerneLeve.dk og på vores søstersite Bangeforikkeatleve.dk. I dag Generationsrejser.
Generationsrejser
Vi er langt mere tilbøjelige til at rejse flere sammen og på tværs af generationer. For sommerens rejser oplever TUI allerede nu, at der tikker flere bestillinger ind, hvor mere end seks personer rejser sammen. Sammenlignet med sidste år har TUI solgt 28 procent flere rejser med seks gæster på bestillingen, 17 procent flere rejser med syv gæster på bestillingen og 11 procent flere rejser med ti gæster på bestillingen.
”Det er blevet mere populært at rejse afsted i en større flok. Det er oftest en tendens, vi ser hos storfamilier, som tager på ferie med bedsteforældre, fætre og kusiner. Den målgruppe søger mod velkendte destinationer og større familiehoteller med aktiviteter nok til de små. Med andre ord chartersegmentet, fordi det skal være nemt og bekvemt at rejse mange på én gang,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over.