Booking.coms undersøgelse om bæredygtige rejser anno 2024 viser, at 49% af de danske rejsende bliver inspireret til at leve mere bæredygtigt i deres dagligdag, når de ser bæredygtige tiltag på deres rejser. Som et supplement til den årlige undersøgelse om bæredygtige rejser deler Booking.com en liste med rejsemål verden over, der har et bemærkelsesværdigt antal imponerende overnatningssteder med troværdige tredjepartscertificeringer. Der er et rejsemål for enhver type rejsende, fra hyggelige kystbyer til cykelvenlige storbyer.
VilGerneLeve.dk bringer information om en række bæredygtige rejsemål. Her om Utrecht i Holland.
Utrecht er den fjerdestørste by i Holland, og nogle anser den for et hyggeligere alternativ til Amsterdam. Rejsende kan nyde en smuk udsigt fra en kano i en af de mange kanaler. Hele 92%* af de danske rejsendes oplevelser er blevet forbedret ved at leje en cykel, og der er Utrecht perfekt til dem, der ønsker et miljøvenligt transportmiddel, for det er nemlig meget nemt at cykle rundt i byen. Faktisk har Utrecht en af verdens største cykelparkeringspladser, som ligger lige ved siden af hovedbanegården, og man planlægger også at bygge flere veje kun til cyklister. Hvis du hellere vil gå rundt i byen, er denne byvandring med smartphone-spil et godt alternativ til de sædvanlige tilbud. Her får du mulighed for at se nogle af byens mest populære steder – fra kirketårnet Domtoren til Hollands første stormagasin, Winkel van Sinkel – mens du løser gåder på din mobiltelefon. Du kan også udforske de mange parker og haver, eksempelvis Máximapark lige udenfor byen, eller beundre planterne i den botaniske have.
Her skal du bo: På Grand Hotel Karel V er der en afslappet stemning blandt fredelige haver og terrasser i hjertet af Utrecht. Hotellet har fået tildelt FEE’s Green Key-certificering for at træffe optimale valg i forhold til valg af udstyr og energistyring såsom at vælge miljøvenlige produkter til deres rengøring og foretage affaldssortering ved at anvende midlertidig opbevaring uden at genere det omkringliggende miljø. Der er masser af gode spisesteder, og på hotellets grund ligger der en betagende Michelin-restaurant, Restaurant Karel 5. Køkkenet her har et fantastisk kulinarisk repertoire, som tiltrækker madelskere fra nær og fjern til en gastronomisk oplevelse. Alle råvarer er fra lokale og regionale leverandører.