Festivalsæsonen nærmer sig, og mange musikelskere er villige til at rejse længere væk for at besøge nye, spændende festivaler. I samarbejde med Booking.com præsenterer vi derfor i den kommende tid en række populære musikfestivaller, som er værd at rejse efter. Her Glitch festivallen på Malta.
Glitch Festival i Żebbuġ, Malta (13.-16. august)
Den traditionelt rolige ø Malta er i de senere år blevet en af Europas mest spændende steder for musikfestivaler. Glitch er en house- og technofestival, der afholdes over fire dage på en række meget forskellige steder, fra pools på tagterrasser til en gammel grotte. Festivalens hovedarrangement har base i byen Haz-Zebbug den 14. og 15. august og afholdes på de nærliggende Gianpula Fields i Rabat, med syv forskellige scener. Selve åbningsfesten finder sted den 13. august i de imponerende omgivelser ved Valletta Ditch, der står opført på UNESCOs Verdensarvsliste, i hovedstaden Valletta. Der afgår en partybåd fra havnen Sliema Ferry den 16. august, inden aftenens afslutningsfest afholdes på Cosmic Stage i Gianpula. Malta har en rig historie og er præget af en række forskellige kulturer, så de besøgende kan nyde en stilfærdig pause fra musikken og eksempelvis tage på en byvandring i Valletta, med de mange vartegn såsom den barokke Saint John’s Co-Cathedral. Det er også muligt at opleve to nærliggende øer fra en båd på en sejltur til Gozo, Comino og Blue Lagoon.
Her skal du bo: Malta byder på et stort udvalg af overnatningssteder, der kan passe til ethvert budget. Hvis du ønsker at overnatte et sted der kombinerer modernisme med det gamle Maltas charme, er KUCCA boutique townhouse i centrum af Żebbuġ og tæt på festivalens hovedområde det helt rigtige sted. Denne ombyggede bolig med to soveværelser og aircondition har privat tagterrasse med udsigt over byen og ligger kun få minutters gang fra byens caféer og restauranter.