Museum og Sauna. Lækker kombination

Museum og Sauna. Lækker kombination

At gå på museum stimulerer de flestes intellekt. Det er altid godt. Når du så kan kombinere dette med en oplevelse, der gør noget godt for din krop, så har det vel været en god dag? Det synes vi ihverfald på VilGerneLeve.dk. Og den oplevelse fik vi i Finland i forbindelse med et besøg i byen Tampere.

Sydvest for Tampere findes byen Mänttä-Vilppula, der byder på en stor oplevelsesmulighed. I byen, der netop er en sammensmeltning af Mänttä og Vilppula, hvilket officielt skete i 2009, bor omkring 10.000 mennesker. Et hyggeligt og behageligt sted. Men der er en anden speciel grund til at tage til Mänttä-Vilppula. Det er for at besøge Serlachius museumet. Et museum der virkelig fremstå smukt både arkitektonisk i sig selv, men specielt i de smukke naturomgivelser, som museet befinder sig i. Klassisk finsk natur med skov og søer. Bare smukt og harmonisk.

Kunstner Gustaf Adolf Serlachius levede i et 19. århundrede. Senere blev hans nevø, Gösta Serlachius, en anerkendt kunstsamler. I 1933 startede han en fond med formålet at bygge og drive et museum i Mänttä.

Den nuværende udgave af museet fremgår ekstremt moderne i sin stil, og er fra 2003. I den ældre afdeling af museet kan man opleve et stor udvalg af den kunst som Gösta Serlachius samlede. Selve samlingen består af 30.000 stykker kunst, og er den største i Norden.

Da VilGerneLeve.dk besøgte det smukke Serlachius museum oplevede vi Fade Cut udstillingen, lavet af den amerikanske kunstner Devan Shimoyama, som et statement mod den maskulinitet kunstneren ofte har oplevet i afroamerikanske frisørsaloner. Udstillingen er Shimoyamas debut i Norden, og findes på museet frem til 18. august 2024. Desuden oplevede vi den imponerende Revolutions On Request, der kører frem til 23. marts 2025. Revolutions On Request (ROR) er en Helsinki-baserede kunstnergruppe, der hele tiden er i bevægelse og har til formål at kritisere det meste i vores samfund som blandt andet teknologi, popkultur, medier og meget andet.

Tid til sauna
I Finland er det altid tid til sauno. Så kan du kombinere et besøg på det smukke museum med en tur i Art Sauna, der ligger få minutters gang fra museet. Saunaen, der er fra 2022, er i sig selv en super fed oplevelse. Fantastisk smukt beliggende og bare lækker hele vejen igennem. Det er oplagt at kombinere indtryk fra kunsten på museet, med noget rigtigt godt for kroppen, som de fleste synes at en saunatur er. Der er både udendørs jacuzzi og mulighed for at hoppe i søen ved Art Sauna. Og du kan nyde flere smukke kunstværker ved dit saunabesøg. Dette både ved indgangen, men faktisk også i omklædningsrummene og ved selve saunaen.

Og så er Art Sauna velegnet til af afholde events for virksomheder og til private arrangementer. Hvilket den bliver flittigt.

Besøget på det smukke sted kan du med stor fordel kombinere med at indtage et lækkert måltid i stedets restaurant, der naturligvis hedder Gösta.

Det er let at komme til Mänttä-Vilppula og museumet fra Tampera. Fra hovedbanegården kører en expressbus, der på en super behagelig måde transportere dig direkte til og fra museet.

Share