Mulighed for luksusrejse med tog i Spanien

Mulighed for luksusrejse med tog i Spanien

Spanske Renfe lancerer endnu en gang deres eksklusive rejsetilbud med luksuriøse turisttog. Det sker på en række strækninger i Spanien.

Renfes luksustog tilbyder en enestående Premium-rejseoplevelse, hvor elegance, komfort og kulinariske oplevelser går op i en højere enhed. Gennem årene har disse tog udviklet sig til at være flydende hoteller på skinner, hvor rejsende kan nyde en uforglemmelig ferie omgivet af spektakulære landskaber og rige kulturelle oplevelser.

Takket være gode flyforbindelser fra København, Billund og Aalborg er det nu lettere end nogensinde for danske rejsende at opleve disse unikke togferier i Spanien.

Unikke oplevelser om bord

Hver rejse inkluderer ophold i en luksuriøs togkupé med privat badeværelse samt eksklusive udflugter i komfortable luksusbusser, ledsaget af erfarne, flersprogede guider. For at sikre en behagelig nattesøvn stopper toget hver nat ved en planlagt station.
Gastronomien om bord er en af de mest fremhævede oplevelser ved Renfes luksustog. Fokus er på lokale specialiteter og autentiske smagsoplevelser fra de regioner, toget passerer igennem. En af dagens to hovedmåltider serveres i den stilfulde restaurantvogn, mens den anden nydes på nogle af de mest anerkendte restauranter i de besøgte byer.

Afgangsplan for 2025-sæsonen

De luksuriøse tog begynder deres rejser i 2025 med afgang på forskellige tidspunkter af året. Transcantábrico Gran Lujo starter sæsonen i marts fra Oviedo, mens Al Ándalus begiver sig ud på sin første rejse samme måned fra Sevilla. Senere på foråret, i maj, tager Costa Verde Express af sted fra Santiago de Compostela, og hen over sommeren, i juli, afrejser Expreso de La Robla fra Bilbao. Dette er blot nogle af de planlagte afgange, og der findes flere muligheder for at opleve de eksklusive rejser i løbet af året. En komplet liste over afgange og rejseplaner kan findes på www.spanishluxurytrain.com.

Share