LGBTQ+ – venligt rejsemål: Puerto Vallarta i Mexico

LGBTQ+ – venligt rejsemål: Puerto Vallarta i Mexico

Booking.com har gennemført en stor rejseundersøgelse om de udfordringer LGBTQ+-personer oplever, når de rejser, og har udpeget en række destinationer, der anses for at være inkluderende og LGBTQ+-venlige. Det gælder blandt andet Puerto Vallarta i Mexico.

Puerto VallartaMexico
Puerto Vallarta ligger på Mexicos skønne vestkyst og er et populært feriemål, der er berømt for sine fantastiske strande. Dette solrige stillehavsparadis i Jalisco er populært blandt ældre Hollywood-stjerner og er hjemsted for Mexicos åbne og meget afslappede LGBTQ+-scene, herunder den ikoniske gade Lazaro Cardenas. Jalisco er i øjeblikket den eneste stat i Mexico der anerkender transkønnede børn og unges rettigheder til deres juridiske identitet, samt en af de få stater der har lovgivning om hadforbrydelser. Puerto Vallartas brostensbelagte gamle bydel er hjemsted for “Zona Romantica”, et legendarisk LGBTQ+-venligt kvarter fyldt med livlige steder, hvor du kan finde fiske- og skaldyrsretter i verdensklasse (herunder blækspruttetacos og frisk ceviche) og cocktails. Hvis du vil have en uforglemmelig oplevelse på havet, kan du booke en luksuriøs sejltur med morgenmad og frokost, hvor du sejler rundt i Bahía de Banderas og kan prøve spændende vandsportsaktiviteter som f.eks. paddleboard og watertubing. Hvis du trænger til en rolig stund, kan du slappe af på en af resortbyens mange strandklubber ved de palmeklædte bugter eller vandre langs den kilometerlange strandpromenade El Malecón, hvor du kan kigge på de moderne skulpturer lavet af lokale kunstnere. Det er ikke overraskende, at dette er Mexicos mest populære stranddestination.

Her skal du bo: Oplev det ultimative luksusophold på Grand Miramar All Luxury Suites & Residences, der ligger blandt bakkerne i det eksklusive Conchas Chinas-område, en kort gåtur fra Zonas Romantica og stranden. Dette skønne overnatningssted der er Travel Proud-certificeret af Booking.com, er indhyllet af lyserøde bougainvillea-blomster og har marmorindretning. Stedet har klasse uden at være prætentiøst og tager imod alle gæster med åbne arme. Slap af i infinity-poolen, spabadet eller på terrassen som kun er for voksne – de perfekte omgivelser til en romantisk aften for to.

Share