LGBTQ+-venligt rejsemål: Bologna i Italien

LGBTQ+-venligt rejsemål: Bologna i Italien

I forbindelse med Booking.coms seneste rejseundersøgelse om udfordringerne LGBTQ+-personer oplever, når de rejser, deler vi på VilGerneLeve.dk en række destinationer, der anses for at være særligt mangfoldige og LGBTQ+-venlige. Rejsemålene udmærker sig blandt andet ved at have en høj andel Travel Proud-certificerede overnatningssteder. I dag Bologna i Italien

BolognaItalien
Bologna ligger i hjertet af Italiens Emilia-Romagna-region og er kendt for sin middelalderlige arkitektur, rige historie og udsøgte gastronomi. Byens gader og pladser, f.eks. den store Piazza Maggiore, er omkranset af søjlegange, der giver stedet en unik urban charme. Bolognas historiske og kulturelle dybde, som 55% af de danske LGBTQ+-rejsende rangerer højt i forhold til at vælge et bestemt rejsemål, står side om side med byens ry for at være progressiv med et livligt miljø og mange studerende. Universitetet i Bologna, der er verdens ældste, giver byen en ungdommelig energi med progressive holdninger og et pulserende natteliv. Bologna er kendt for sin kulinariske tradition og tilbyder de rejsende et stort udvalg af gastronomiske lækkerier, fra klassisk bolognese-sovs til udsøgt gelato, hvilket gør den til et paradis for madelskere. Og findes der en bedre måde at opleve dette på end med et madkursus i et traditionelt hjem? Byen er også det perfekte udgangspunkt til at udforske regionens skønne natur og historiske seværdigheder.

Her skal du bo: 
Hvis du gerne vil bo i det historiske centrum, kan du overveje Palazzo Scappi Gardi Luxury Apartments, der ligger ved krydset mellem Via Independenza og Via Rizzoli, byens hovedgader. Social Hub Bologna, der ligger i et palazzo, er en fantastisk mulighed, hvis du ønsker et mere moderne og rummeligt overnatningssted. Det ligger ved siden af togstationen Bologna Centrale og 20 minutters gang fra byens centrum, som det er muligt nå endnu hurtigere på et af overnatningsstedets gratis cykler.

Share