Booking.com har gennemført en stor rejseundersøgelse om de udfordringer LGBTQ+-personer oplever, når de rejser, og har udpeget en række destinationer, der anses for at være inkluderende og LGBTQ+-venlige. Det gælder blandt andet Kyoto i Japan.
Kyoto, Japan
Den historiske by Kyoto, der indtil 1868 var hovedstaden i Japan, har stadig en stor tiltrækningskraft med sine stemningsfulde templer, fantastiske haver og traditionelle tehuse. Byen ligger i en dal der er omgivet af fem hellige bjerge, på øen Honshu. Her bydes LGBTQ+-rejsende velkommen på en varm, men diskret måde. Kyoto, der engang var kendt for sine mere konservative holdninger, er blevet mere og mere progressiv i forhold til LGBTQ+-personer, og Japan begyndte for nylig at anerkende par af samme køn i form af et partnerskabssystem. Uanset om man ønsker at nyde matcha sammen i en tesalon, slappe af i en ryokan (traditionelt japansk pensionat) med en beroligende dukkert i en onsen (varm kilde) eller blot opleve hanami (se på kirsebærblomster), så kan man gøre det og samtidig føle sig godt tilpas. Selvom byen ikke har en siden længe veletableret LGBTQ+-scene, er der lommer af blomstrende natteliv, som er åbent for alle, med avantgarde-dragshows og lokale dj’s. Hvis du vil have en unik oplevelse og insidertips, kan du tage på en personligt tilpasset rundtur i byen med en lokal guide, hvor du kan udforske det bedste i Kyoto på dine egne præmisser, fra Kiyomizu-dera-templet til geisha-distriktet Gion.
Her skal du bo: Overnat i hjertet af byen på det charmerende Miru Kyoto Nishiki. Hotellet ligger blandt de traditionelle Machiya-byhuse i træ og har autentisk japansk indretning i træ, tatami-måtter som senge og luksuriøse tekstiler med et moderne twist. Gæsterne kan lægge sig til rette blandt de bløde pudder, blive budt velkommen af det venlige personale og nyde et afslappende ophold. Overnatningsstedet ligger tæt på Nishiki-markedet, som er et populært sted med lokale madvarer, og er kun en kort tur med taxa fra Club Metro, som er perfekt for dem, der gerne vil danse til den lyse morgenstund.