Irlands første emissionsfrie destilleri er i Galway

Irlands første emissionsfrie destilleri er i Galway

I Galway kan man nu opleve Irlands første emissionsfrie destilleri, Ahascragh Distillery. Destilleriet laver whiskey, som kombinerer gamle traditioner med moderne innovationer. Blandt andet har de ændret på måden hvorpå whiskey og gin fremstilles ved at kombinere vind- og solenergi med højtemperatursvarmepumper.

Derudover har destilleriet i samarbejde med dekarboniseringsspecialister udviklet en ny termisk lagring og optimal varmegenvindingsproces, der gør dem i stand til at genbruge energi, der normalt ville være spildt. Ahascragh Distillery producerer både Clan Colla whiskeyer og XIN Gin, som begge har vundet adskillige prestigefyldte priser, herunder guldmedaljer ved San Francisco World Spirits Competition i 2024. For nylig modtog Ahascragh også prisen Innovative Deployment of Renewable Energy fra Sustainable Energy Authority of Ireland.

Læs mere her

Galway er generelt kendt for at have en fantastisk mad og nightlife scene. Det er en by med masser af kultur og design. Byen findes på Irlands vestkyst og har omkring 80.000 indbyggere.

Share