Den 10. februar fejres det kinesiske nytår, og vi går ind i dragens år! For at markere dette har Booking.com dykket ned i de kinesiske stjernetegn og parret stjernetegn med deres bedste destination for 2024. Hvis du er født gedens år bør du tage til Kilpisjärvi i Finland.
Gedens/fårets år: 1919, 1931, 1943, 1955, 1967, 1979, 1991, 2003, 2015
Her skal du tage hen: Kilpisjärvi, Finland
Hvis man er født i gedens/fårets år, har man tendens til at være fantasifuld og afslappet, og en campingtur i Finland kan muligvis sætte gang i inspirationen hos kreative sind. Den lille landsby Kilpisjärvi, der ligger ved en sø, er det ultimative rejsemål, hvis man vil opleve natur og eventyr, og det er udgangspunktet for mange ture til Lapland. Der er så meget at udforske, så det er en god idé at leje en bil for at kunne komme rundt i det alsidige terræn. Oplev Finlands ældste fredede naturreservat, Malla, hvor du kan finde sjældne arter af bjergplanter og sommerfugle. Tag en vandretur op til Saana-fjeldet eller Halti, Finlands højeste punkt, der ligger på grænsen mellem Finland og Norge.
Her skal du bo: Arctic Land Adventure Glass Igloos kombinerer luksus og natur. Overnatningsstedet ligger ved siden af rensdyrfarmen i Vasara ved bredden af søen tæt på naturområdet Kilpisjärvi. Gæsterne kan prøve traditionelle retter fra Lapland på dette hotel, der har både sauna og grillfaciliteter. I området kan man lade sig fortrylle af bjergudsigten, se nordlyset i de mørke vinternætter og opleve magien ved endeløse sommerdage, samt bruge tid på aktiviteter som at køre på snescooter, stå på ski eller prøve isfiskeri.