Fantastisk lufthavn: Madrid-Barajas

Fantastisk lufthavn: Madrid-Barajas

At rejse handler lige så meget om rejsen som om destinationen, og selvom rejsende normalt er gladest når de ankommer til deres feriested, kan lufthavnene være en spændende del af oplevelsen. Men ikke alle lufthavne er skabt lige, og selvom en transitrejse eller et forsinket fly kan være stressende og udmattende, er der dem der hæver oplevelsen fra noget der skal udholdes til noget fornøjeligt med episke pools på taget, kunstgallerier og indendørs skove med wow-faktor. 16% af danske rejsende siger, at længden på transittiden påvirker deres beslutninger om booking af flyrejser. I samarbejde med Booking.com præsenterer vi på VilGerneLeve.dk en række af verdens mest fantastiske lufthavne. I dag Madrid-Barajas Lufthavn.

Madrid-Barajas Lufthavn– MadridSpanien
Madrid-Barajas Lufthavn ligger nordøst for den spanske hovedstad i Barajas-kvarteret, kun en kort køretur fra byens centrum, og byder årligt mere end 50 millioner rejsende velkommen. Lufthavnen er blevet ombygget for at mindske stress og forbedre passagerernes velvære med glasvægge, runde ovenlysvinduer og et hvælvet loft af bambus som lukker masser af naturligt lys ind. Det har resulteret i et ikonisk bølget tag, der skaber et lyst og rummeligt miljø som rejsende kan hænge ud i. For yderligere at understøtte wellness er lufthavnen hjemsted for Elysium Travel Spa, som tilbyder afslappende zoneterapi og adgang til mudderbade og dampbade for at give en unik foryngende oplevelse. For at få en ægte smag af Spanien tilbyder lufthavnen traditionelle tapasbarer med saltet iberisk svinekød, krydrede Padron-peberfrugter og frugtig rødvin på menuen, perfekt til de tre ud af fem (60%) globale rejsende der nyder at spise på restauranter, mens de venter på et fly. Lufthavnen har også en legeplads til børn, bagageopbevaring og masser af butikker.  

Her skal du bo:  
Fly Rooms Madrid Airport ligger en kort gåtur fra Madrid-Barajas Lufthavn. Det er et trendy og moderne pensionat med rejseinspireret design, der er perfekt til transitrejsende. Dette hjemlige overnatningssted har aircondition der sikrer de rejsende en behagelig oplevelse i den spanske varme, samt et fuldt udstyret tekøkken. Rejsende vil nok ønske at blive hængende her og se en film i en blød badekåbe for at slappe af og få fornyet energi.

Share