Der er hilsepligt på Avernakø

Der er hilsepligt på Avernakø

Seks kilometer fra sydfynske Faaborg kan du gå i land på Avernakø. En lille perle, 6 km2 land, blandt de hyggelige og stemningsfyldte ø’er i det sydfynske øhav. På Avernakø er der plads, hyggelig stemning og frem for alt ro. Der bor omkring 100 mennesker på øen, og der er indført hilsepligt både blandt lokale og de turister, der ligger vejen forbi. Så du kan ikke undgå at føle dig velkommen på Avernakø og komme i kontakt med de lokale, hvis du har sejlet til den hyggelige ø. Det er bare at slå sig ned hos den lokale købmand og nyde en sodavand eller øl.

Avernakø består oprindeligt af to øer, Avernak og Korshavn. I 1937 blev de to øer samlet via en dæmning kaldet Drejet. Øen adskiller sig fra de andre øer i øhavet ved at have klinter på nordkysten. Her kan du få et indblik i Avernakøs geologiske fortid.
Som turist kan du leje dig ind i lejligheder, sommerhuse eller campere. Du kan nyde livet på strandene, øen har 19 km strandlinie, du kan observere det rige fugleliv og så huske at nyde lyden fra den sjældne klokkefrø. Husk at ligge vejen forbi henholdsvis majtræet og majstangen, der som ses henholdsvis i selve Avernak by og i Munke. Og husk at bemærke de mange strandenge, der er sjælden form for natur i Danmark.

Ellers er det bare at slappe af og nyde roen, måske cykle til Korshavn og naturligvis lige kigge indenfor Kirken der ligger tæt ved Avernak by.

Læs meget mere om Avernakø på nedenstående link:

https://www.rundtidanmark.dk/danske-oer/danmarks-kort-danske-oeer/fyn-rundt-i-danmark/avernakoe-tag-paa-oebesoeg-oeidyl-fynske-oehav-rundtidanmark/
Share