Booking.com har udgivet deres årlige rapport om bæredygtige rejser. Vi præsenterer her på VilGerneLeve.dk en række af destinationerne fra portalens liste med inspirerende rejsemål med en stor andel af bæredygtige overnatningssteder. I dag Merano, Italien
I den nordligste del af Sydtyrol ligger bjergbyen Merano midt i en dal blandt de smukke italienske Dolomitter. Byen har lange terapeutiske traditioner, ogde rejsende kan gå i spa på en bæredygtig måde på et af de mange resorter der støtter den økologiske bevægelse, og urterne fra regionen er en vigtig del af de behandlinger der tilbydes. Udover at du kan dykke ned i termiske bade, og opleve løvrige boulevarder og middelalderlige slotte på bjergtoppe, byder Merano også på gode muligheder for at vandre og cykle. Der er nem adgang til det enestående bjergpas Vigiljoch og naturparken Gruppo Di Tessa, som er Sydtyrols største naturpark. Du kan også tage til nabobyen Bolzano på en avanceret cykeltur gennem Dolomitterne og udfordre dig selv til en tur op ad stigningen til Sella Massif, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste og byder på udsigt ud over den smukke region. Byen har fokus på bæredygtigt landbrug, og der er en lang række madboder der serverer etisk forsvarligt og lokalt produceret mad – der er alt fra alpeost til æblestrudel. Byen bruger mange former for vedvarende energi fra biogas til geotermisk energi, og der er et fantastisk transportsystem med busser, toge og svævebaner samt ladestationer til elbiler.
Her skal du bo: Relais & Chateaux Hotel Castel Fragsburg, et slot der ligger højt over dalen, er meget mere end et traditionelt fem-stjernet spahotel med fokus på bæredygtighed. Den restaurerede bygning har solcellepaneler og et varmesystem med træpiller der bliver forsynet udelukkende af lokale ressourcer. Gæsterne kan nyde de omkringliggende bjerge, æbletræer, vilde blomster og vinmarker på en af verandaerne, der er dækket af grønne planter. Hvis du vil smage lækre delikatesser, kan du prøve stedets gourmetrestaurant, Prezioso, der har en køkkenchef med en Michelin-stjerne og dyrker deres egne økologiske grønsager og urter samt stræber efter at have en kultur hvor intet går til spilde.