Booking.com har udgivet deres årlige rapport om bæredygtige rejser. Vi præsenterer her på VilGerneLeve.dk en række af destinationerne fra portalens liste med inspirerende rejsemål med en stor andel af bæredygtige overnatningssteder. I dag Charlotte, USA.
Charlotte er en kosmopolitisk by, hvor den sydlige gæstfrihed og charme også gør sig gældende i deres bæredygtighedsindsats. Byen er den største by i North Carolina og er en af de hurtigst voksende i USA. Her er der en ambition om at balancere den økonomiske vækst samtidig med at man bevarer naturressourcerne. Den voksende “Queen City” har fokus på grøn byplanlægning og er hjemsted for mange fremragende parker fyldt med træer, rustikke broer og vandløb for de besøgende, der ønsker at opleve lidt grønt mellem de futuristiske skyskrabere. I Freedom Park kan de rejsende udforske museet Discovery Place Nature – et uddannelsescenter i verdensklasse hvor de besøgende kan lære om planter og dyreliv. Charlotte er en uendelig kilde af inspiration med botaniske haver og en livlig lokal kunstscene og trendy kvarterer med masser af økologiske produkter. Book en privat historisk byvandring, hvor du kan opleve byens ældste seværdigheder. Du kan også tage på Asbury – en restaurant der byder på det bedste fra South Carolinas køkken med ingredienser fra området. Restauranten mestrer at skabe lækre retter af produkter fra små familiegårde – med alt fra braiserede short ribs til en varm peberfyldt kålsalat. 80% af de danske rejsende ønsker autentiske oplevelser der afspejler den lokale kultur, og denne oplevelse med mad fra jord til bord er en fantastisk og bæredygtig måde at gøre dette på.
Her skal du bo: JW Marriott Charlotte i det afslappede Uptown-kvarter er et luksuriøst hotel med elegant og moderne indretning. Værelserne har store vinduer med god udsigt til byen, og de giver et helt fantastisk naturligt lys. Hotellet har tre restauranter, der alle serverer lækre lokale retter og gør en stor indsats for at reducere madspil. Hotellet har også en frodig taghave, hvor der er fantastisk udsigt til solnedgangen.