Azorerne er ny feriedestination hos TUI

Azorerne er ny feriedestination hos TUI

TIl sommer vil det være muligt at rejse med rejseselskabet TUI til Azorerne Portugal. Ferie på Azorerne kombinerer naturoplevelser med byliv på en øgruppe, der ofte kaldes Europas Hawaii. TUI’s rejser vil fokusere på hovedøen São Miguel, hvor rejsende kan vælge mellem feriesteder som Capelas, Lagoa og hovedbyen Ponta Delgada.

Azorerne ligger afsides ved Portugals kyst, næsten midt i Atlanterhavet, og er et attraktivt rejsemål for naturinteresserede. Øgruppen er kendt for hvalsafari, delfinobservationer og smukke vandrestier, som kombinerer naturoplevelser og eventyr. For dem, der ønsker en pause fra hverdagen og gerne vil tæt på naturen, er Azorerne et oplagt valg.

TUI’s destinationer på Azorerne
TUI’s destinationer ligger på hovedøen São Miguel.

Ponta Delgada, São Miguels hovedstad, giver besøgende mulighed for at opleve øens historie og byliv. Byens centrum har blandt andet gotiske kirker, brostensbelagte gader, 1500-tals fæstninger og lokale portugisiske spisesteder. Ponta Delgada er også udgangspunkt for udflugter til flere af øens naturskønne attraktioner.

Lagoa er en mindre by, som ligger tæt på nogle af Azorernes mest kendte seværdigheder, herunder tvillingesøerne omgivet af vulkankrateret i Sete Cidades. Her kan man også besøge øens varme kilder, vandfaldet Caldeira Velha og gå på vandreture i det smukke landskab.

Capelas, en lille landsby på den nordlige side af øen, byder på en lokal atmosfære og grønne omgivelser ved havet. Alle TUI’s destinationer på Azorerne ligger tæt på flere af øgruppens mest populære attraktioner, hvilket gør det nemt at udforske andre dele af São Miguel.

TUI’s rejser til Azorerne giver besøgende en bred vifte af udflugtsmuligheder. Blandt andet Europas eneste teplantage eller rundvisning på en lokal ananasplantage.

Share