Det tegner ril at blive en rigtig god skisæson på de nordiske skidestinationer. Og antallet af danskere, der skal afsted er også markant stigende.
”Antallet internationale gæster stiger hos os denne vinter, og de danske bookinger stiger aller mest. Valutaforskellen er til danskernes fordel, og vi hører fra vores gæster at de vægter snesikkerheden og familievenligheden på vores destinationer,” siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.
Den største udbyder af skiløb i Norden, SkiStar, åbner i weekenden de store skidestinationer i Åre (Sverige) og Trysil (Norge). Skisportsstederne Sälen og Vemdalen er allerede åbne. I Hemsedal i Norge arbejdes det på at få den nye store lift Lodge Express klar, derfor åbner de næste weekend, 24. november. Lodge Express Hemsedal åbner 15. december og den nye store liftinvestering Söderåsen Express Lindvallen i Sälen åbner 21. december.