Mormor kan køre styrtløb i Stöten

Mormor kan køre styrtløb i Stöten

De svenske skidestinationer er kendte for at være meget familievenlige, og steder, hvor der er plads til alle generationer. Dette har de taget til sig, og tager ovenikøbet skridtet lidt videre i Stöten, der ligger ved Sälen i Dalarne i det central Sverige. Her findes nemlig pisten Mormors Styrtøb, der rent faktisk er den længste piste i hele Sälen området. Pisten har sværhedsgraden grøn, der virkelig er den lette slags i Sverige. og dermed kan alle mormødre på ski køre styrtløb her. Pisten er 3060 meter lang fra toppen af Vargys Express, Sälen hurtigste lift og til bunden af liften på Soltorget. Pisten er meget flad, men det er en utrolig smuk tur, hvor man kører mellem træerne og nyder udsigten over fjället. Specielt tidligt om morgenen venter en stor oplevelse for dem, der kaster sig ud på de lidt mere end 3 km.

Der er ekstremt smukt på Mormors Styrtløb specielt om morgenen.
Share