Det kendte Flandern-bryggeri Rodenbach Brewery, beliggende i byen Roeselare, åbner nu dørene for en helt ny guidet tur, hvor besøgende kan fordybe sig i den rød-brune flamske øls verden. På turen kan man som noget helt særligt eksperimentere med at lave sin egen Rodenbach-ølblanding ved at mixe forskellige smage og aromaer for at få en bedre forståelse af bryggeriprocessen.
I bryggeriets kælder kan man opleve de 294 egetræsfade, som er med til at gøre bryggeriet helt unikt. Det er nemlig her hvor den måneder- og år lange modningsproces, der adskiller Rodenbach-øllene fra andre bryggeriers produkter, finder sted.
Man kan besøge bryggeriet og få en guidet tur onsdag til søndag kl. 14. Det er ikke nødvendigt at bestille turene på forhånd.
Læs mere på www.rodenbach.be.
Regionen Flandern dækker det meste af det nordlige Belgien. Foruden hovedstaden Bruxelles finder man i Flandern også bl.a. mode- og diamant-metropolen Antwerpen, der er Belgiens andenstørste by – og helt sikkert landets mest trendy – samt Gent, der er kendt for sine smalle brostensgader, hyggelige udeserveringer og kreative køkkenrebeller. Er man til charmerende kulturhistorie, bør man også besøge Brügge, der er på UNESCOs verdensarvsliste og kendt for sine stenbuer, historiske bygninger og smalle kanaler. Foruden sin ikoniske øl- og cykelkultur er Flandern især kendt for sine dygtige chocolatiers samt de på en gang traditionsrige og eksperimenterende kokke