Rejseselskabet TUI styrker sin tilstedeværelse i Asien med nye hotelprojekter

Rejseselskabet TUI styrker sin tilstedeværelse i Asien med nye hotelprojekter

Rejseselskabet TUI fortsætter sin vækst i Fjernøsten med en række nye hotelprojekter i Kina, Vietnam og Indonesien. Ifølge virksomhedens CEO, Sebastian Ebel, gør regionens voksende middelklasse og efterspørgsel på kvalitetsferier Asien til et strategisk vækstområde for TUI. “Vi tiltrækker både europæiske gæster og asiatiske rejsende, hvilket styrker vores globale tilstedeværelse og reducerer afhængigheden af det europæiske marked”, lyder det fra Sebastian Ebel.

TUI er allerede en stor aktør i regionen med 18 hoteller i seks asiatiske lande, herunder destinationer som Maldiverne, Thailand og Sri Lanka. Gruppen planlægger at mere end fordoble antallet af hoteller i de kommende år, med nye projekter for mærkerne TUI Blue, TUI Suneo og det nye luksusbrand The Mora i Bali. Nogle af de første milepæle i 2024 inkluderer åbningen af TUI Blue Maduzi Bangkok i Thailand og TUI Blue Berawa på Bali.

TUI har samarbejdet med lokale partnere i mere end 20 år, og tilbyder også oplevelser i regionen gennem TUI Musement. Gruppen engagerer sig desuden i bæredygtige projekter, som at skabe jobmuligheder og genoprette koralrev gennem TUI Care Foundation.

De nye hoteller, herunder 22 allerede planlagte projekter, forventes at åbne inden for de næste tre år.

Share