Nye frøarter opdaget på Madagaskar

Nye frøarter opdaget på Madagaskar

Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean, og kendt som verdens fjerdestørste ø. Øen er befolket af mennesker både afrikansk og indonesisk herkomst. Det bor omkring 25 millioner mennesker i landet, og så har øen et enestående plante- og dyreliv.

Madagaskar er nemlig kendt for sin enorme biodiversitet, og forskningen i dens regnskove fortsætter med at afsløre nye skjulte arter, hvilket gør det til et sandt paradis for blandt andet frøer. For Madagaskar, som omtrent er på størrelse med Frankrig, huser cirka 9% af verdens frøarter.

Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har nu opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som fugle eller som lydeffekter fra sci-fi serien Star Trek. Derfor har forskerne opkaldt de nye arter efter syv af seriens mest ikoniske kaptajner. 

“Derfor navngav vi frøerne efter Kirk, Picard, Sisko, Janeway, Archer, Burnham og Pike – syv af de mest ikoniske kaptajner fra sci-fi-serien,” siger professor Miguel Vences fra Technische Universität Braunschweig i Tyskland.

“Hvis frøerne bare kvækkede som vores velkendte europæiske frøer, ville de måske ikke kunne høres gennem lyden af brusende vand fra floderne. Men deres højfrekvente fløjten skiller sig ud fra støjen,” forklarer Dr. Jörn Köhler, senior kurator for hvirveldyrzoologi ved Hessisches Landesmuseum Darmstadt i Tyskland, som spillede en vigtig rolle i analysen af frøernes kald.

“Vi har kun ridset overfladen af, hvad Madagaskars regnskove har at byde på. Hver gang vi går ind i skoven, finder vi nye arter, og hvad angår frøer, er der stadig flere hundrede arter, vi endnu ikke har beskrevet,” siger professor Andolalao Rakotoarison fra Université d’Itasy i Madagaskar.

I løbet af de sidste ti år har hun og resten af teamet beskrevet omkring 100 nye arter fra øen. Forskerne bag opdagelsen håber, at denne nye viden vil styrke bevarelsesindsatserne i Madagaskars regnskove. Arterne lever ofte tæt på hinanden, men i forskellige højder og i forskellige mikrohabitater. Denne opdeling gør dem særligt sårbare over for ændringer i klimaet eller miljøet.

Share