LGBTQ+-venligt rejsemål: Bogota i Colombia

LGBTQ+-venligt rejsemål: Bogota i Colombia

I forbindelse med Booking.coms seneste rejseundersøgelse om udfordringerne LGBTQ+-personer oplever, når de rejser, deler vi på VilGerneLeve.dk en række destinationer, der anses for at være særligt mangfoldige og LGBTQ+-venlige. Rejsemålene udmærker sig blandt andet ved at have en høj andel Travel Proud-certificerede overnatningssteder. I dag Bogota i Colombia.

BogotáColombia
Bogotá, Colombias højtbeliggende hovedstad, har en blanding af kolonial charme og urban dynamik og byder rejsende af enhver slags varmt velkommen. De juridiske rettigheder for og beskyttelsen af LGBTQ+-personer i Colombia anses for at være blandt de mest progressive i Latinamerika. Ægteskab mellem personer af samme køn blev legaliseret i 2016, og landets kongres vedtog i 2011 en lov, der forbyder forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Retten til at skifte køn har faktisk været gældende siden 1993. Denne vidtstrakte by har en mangfoldighed af forskellige kvarterer, herunder de maleriske og historiske brostensgader i La Candelaria, som du kan udforske på denne byvandring. De 47% af de danske LGBTQ+-rejsende, der finder det vigtigt, at der er et populært og livligt inkluderende miljø, når de skal vælge et rejsemål, kan besøge distrikterne Chapinero og Zona Rosa, der er kendt for deres natteliv og LGBTQ+-venlige steder såsom Theatron, den største LGBTQ+-klub i Latinamerika. Hvis du vil lidt væk fra byens stress og jag, kan du tage en tur til Andesbjergenes tinder og nyde den utrolige udsigt over byen. I Bogotá kan de besøgende opleve den unikke blanding af historie, kultur og hjertelig gæstfrihed.


Her skal du bo:
 
Oplev service i verdensklasse på Sofitel Bogota Victoria Regia, der ligger mindre end en kilometer fra Bogotás populære La Zona T-område. Hotellets restaurant Basilic specialiserer sig i mad fra middelhavsområdet og serverer også lækre franske og colombianske fusionsretter. Hotel 93 Luxury Suites by Preferred ligger meget tæt på Parque de la 93 og kan tilbyde gæsterne en terrasse med panoramaudsigt over byen.

Share