Rejsemål med få turister: Bristol, England

Rejsemål med få turister: Bristol, England

Trænger du til en pause fra de sædvanlige populære rejsemål som Paris, London, Tokyo, Barcelona og Bangkok? Vil du gerne opleve noget, der er mindre kendt, men lige så spændende? Næsten halvdelen af de danske rejsende (48%) siger ifølge en undersøgelse fra Booking.com, at deres motivation for at rejse er at besøge steder, de ikke før har været, så Booking.com har dykket ned i sine data fra rejsende for at finde alternative rejsemål, der er værd at opleve, og som har samme stemning, oplevelser og spænding, men færre mennesker. 

Vi bringer her på VilGerneleve.dk løbende information om en række af disse alternative rejsemål. Her om Bristol i England.

Har du lyst til en pause fra Londons travle gader og i stedet besøge et mere stille, men lige så spændende sted? Så bør du overveje Bristol. Denne havneby ligger i det sydvestlige England og er kendt som Storbritanniens eneste europæiske miljøhovedstad. Her er masser at se og foretage sig, især for rejsende interesserede i kunst, musik og kultur. Bristol har det hele – fra velkendte musicals og stand-up på Bristol Hippodrome til det lokale museum og kunstgalleri med områdets naturlige vidundere. Du har også muligheden for at udforske og lære mere om byens fortid og nutid gennem sjove samlerobjekter, film og billeder på M Shed-museet. Hvis du er til natur, kan du tage på en times køretur til nabobyen Bath og nyde en sejltur med prosecco, hvor du kan beundre vartegn som Bath Abbey og St John The Evangelist’s Church, mens du sejler på floden Avon.

Her skal du bo: Det smukt restaurerede Hort’s Townhouse ligger i hjertet af Bristol og er et charmerende udflugtssted. Efter en dag med sightseeing kan du slappe af på et dejligt værelse kun en kort gåtur fra populære seværdigheder som Bristols zoologiske have og shopping-området Cabot Circus.

Share