Feriehusudlejer: Flere efterspørger Wellness

Feriehusudlejer: Flere efterspørger Wellness

Det nye år er skudt godt i gang, og hos Novasol, en af Danmarks førende feriehusudlejere, ser man i øjeblikket nogle tydelige ferietendenser, der forventes at præge dansk turisme i 2024.

I 2023 oplevede Novasol således en stigning på 21 procent i antallet af ankomster sammenlignet med 2019. Noget feriehusudlejeren regner med fortsætter i 2024. Men ifølge Kenn Rasmussen, vicedirektør for portefølje hos Novasol, er det ikke udelukkende antallet af bookinger og længde på ophold, som er interessant, når man kigger ind i, hvad 2024 kommer til at være for et ferieår. Han peger også på andre tendenser, som forventes at præge dansk turisme året igennem. 

En af disse tendenser er, at der skal være adgang til Wellness

Flere efterspørger Wellness
Ferie er for mange lig med afslapning, og stadigt flere leder efter følelsen af luksus, når de booker en sommerhusferie. Sidste år oplevede Novasol en stigning i efterspørgslen på sommerhuse med wellnessfaciliteter som blandt andet spabade, pools, saunaer og vildmarksbade på 54 procent. Og i år kan de rapportere, at husejerne nu er begyndt at investere i især udendørs wellnessfaciliteter for at imødekomme efterspørgslen. I Danmark alene kan der for eksempel nu registreres en markant stigning på wellness faciliteter i Novasols sommerhuse på intet mindre end 30 procent mellem 2022 og 2023. Noget som Novasol ser som et tydeligt tegn på, at der i 2024 ikke kun vil være fokus på, hvor man vil holde ferie, men også på velvære, afslapning og luksus, og dermed hvilke faciliteter sommerhusene kan tilbyde, når danske og udenlandske turister vælger hvilket sommerhus, de skal booke i 2024.

Share