Fra Lanzarotes vulkanske vinmarker og New Yorks ”Lille Caribien” til Julius Cæsars Rom og Cancuns betagende ferskvandshuller. Det er bare få af mange steder og temaer for rejseselskabet TUI og National Geographics populære udflugtsprogram.
TUI og National Geographic udvider nemlig nu samarbejdet om deres unikke udflugter, så alle og enhver kan gå ind og bestille dem – også selvom de ikke er på ferie med TUI. Samtidig lanceres mere end 40 udflugter på tværs af flere destinationer, mens flere allerede er under opsejling. Destinationerne inkluderer blandt andet Barcelona, Cancun, Kreta, Pafos, New York, Napoli og mange flere.
De unikke udflugter laves i små grupper ad gangen og tager ofte gæsterne med til steder, hvor offentligheden ellers ikke har adgang. Samtidig er det eksperter som arkæologer, marinbiologer, historikere, fotografer, kokke, landmænd og undervisere, der tager gæsterne i hånden på flere af udflugterne.
”National Geographic-udflugter er enestående oplevelser, der kun kommer én gang i livet og med noget for enhver smag, uanset om du er strandentusiast eller byopdagelsesrejsende. Det er omhyggeligt sammensatte ture, der fortæller historier om destinationerne, ærer National Geographics arv og tilbyder topkvalitet,” siger Peter Ulwahn, administrerende direktør for TUI Musement.
”National Geographic-udflugter fordyber rejsende i ekstraordinære steder og karakteristiske kulturer, som alle bliver levende gennem den utrolige viden og fantastiske fortælling fra National Geographic-uddannede guider. Turene kan bestilles direkte af rejsende, mens de udforsker verden,” siger Nancy Schumacher, Senior Vice President og General Manager for National Geographic Expeditions.