Albatros Travel klar med fremtidssikrede skibe med lavt miljøaftryk

Albatros Travel klar med fremtidssikrede skibe med lavt miljøaftryk

For nogle år siden besluttede de i Albatros Travel at udskifte deres ældre fartøjer med ultramoderne, fremtidssikrede skibe med lavt miljøaftryk, større stabilitet og komfort. Takket være covid og internationale kriser blev det imidlertid en hård fødsel, med talrige forsinkelser, annullering af rejser, flystrejker og uventede skader på de ældre skibe, men kan de glæde sig over, at kunne tilbyde to nye, fantastiske skibe Ocean Victory og Ocean Albatros.

Albatros funklende nye krydstogtsskib med plads til 180 passagerer blev afleveret fra værftet i torsdags og skal nu udstyres med 20 gummiflåder af Zodiaktypen, inden det stævner ud mod Tromsø i Norge. Første afrejse fra Longyearbyen, Svalbard 15. juni 2023. 

Skibene har hver godt 90 rummelige, udvendige kahytter, flest med balkon, og alle moderne faciliteter som restauranter, barer, sauna, motionscenter, men er desuden udstyret til ekspeditionslignende rejser i specielt polare områder med landgangsfartøjer, kajakker, foredragssal med videoskærme, og særligt omklædningsrum til våde støvler og jakker mm.  

Skibenes særlige stævn (X-Bov) er udviklet af det norske værft Ullstein, sikrer i forening med to store stabilisatorvinger, at de ikke hugger i hårdt vejr og ligger roligt og stabilt på havoverfladen.  

Moderne teknik og computerstyrede Rolls Royce motorer medfører i kombination med skibenes stabile fremdrift, at CO2 udledningen reduceres med 60-70% pr. passagermiles i forhold til de ældre fartøjer.   

Sejlruterne ligger nogenlunde fast for de kommende år: Skotland, Atlantiske øer, Svalbard, Island, Østgrønland, Vestgrønland, Antarktiske Halvø, Falklandsøerne og South Georgia, Ildlandet og Chile, Peru & Ecuador.    

Ocean Albatros anløber København første gang i maj 24 og første afrejse fra København til Skotland og Skotske øer er 7. maj 2024.

Share