Mange er på jagt efter kulinariske oplevelser rundt om i verden, og har lyst til at dykke ned i nogle af de seneste trends indenfor mad. En oplagt mulighed er at prøve med Dadler fra Zagora i Marokko.
Dadler. Disse lækre tørrede frugter, som ofte kaldes naturens slik, har på det seneste fået et fantastisk comeback. Dadler er populære i opskrifter på de sociale medier og bliver brugt som ingrediens til at lave sundere hjemmelavede versioner af chokoladebarer og andre typer slik. Dadler er en vigtig del af Marokkos kultur og gæstfrihed og bliver ofte brugt som en velkomstsnack i de lokale hjem. 74% af de danske rejsende siger at de ønsker at lære om lokalsamfundet, kulturen og traditioner når de er på ferie*, og her er at mæske sig i dadler en god måde at fordybe sig i den marokkanske historie. Der dyrkes over hundrede forskellige slags dadler i landet, men den mest berømte er nok “medjool”, der er kendt som “kongen af dadler” og historisk set har været forbeholdt adelen og de kongelige. I den bjergrige og maleriske marokkanske landsby Zagora, som ligger i Draa-dalen, dyrkes der over 30 forskellige slags dadler takket være det tørre og varme klima. De besøgende kan opleve en privat tur i Zagora og Agdz med kamelridning, som også omfatter et besøg på Zagoras marked.