Står en dykkertur højt på din ønskeliste for næste rejsemål? Så er Koh Tao, Thailand en oplagt mulighed.
Denne ø, der har sit navn fra de talrige havskildpadder der bor på øens kyster, ligger midt i Thailandbugten og er fyldt med palmer. Her er der et fantastisk udvalg af dykkersteder, koralrev og en håndfuld klipper og skibsvrag samt et rigt dyreliv med blandt andet hvalhajer, sorttippede revhajer og masser af karetteskildpadder. For dem der ikke vil dykke, tilbyder lavvande bugten Shark Bay fantastiske snorklemuligheder. Man kan se revhajer og skildpadder tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen. Fridykkere kan få skubbet til deres grænser ved at svømme igennem grotter ved Green Rock. Hvis man hellere vil have eventyr på landjorden, kan de rejsende tage på en vandretur op til en af de dramatiske udsigtspunkter på bakketoppene på Koh Tao og nyde udsigten over de gyldne stande og tropiske skov.
Her skal du bo: Koh Tao Relax Freedom Beach Resort ligger på en bakke og byder påtraditionelle træhytter med veranda og havudsigt. Stedet har egen privat, hvid sandstrand og ligger et stenkast fra John Suwan Viewpoint og stranden Freedom, hvor du kan lave en lang række forskellige vandaktiviteter. Restauranten på stedet serverer lækker thaimad som f.eks. tom yum (varm og syrlig citrongræssuppe) og pad krapow (stærk basilikumkylling). Dette overnatningssted, der er en del af Booking.coms bæredygtighedsprogram, gør en indsats for at mindske madspild og tilbyder dykning, snorkling og fiskeri organiseret af lokale guider og virksomheder.