Tag på safari blot 2.5 timers kørsel fra København

Tag på safari blot 2.5 timers kørsel fra København

Den 25. marts 2023 slår Skandinaviens største safaripark, Eriksberg, dørene op for den nye sæson. Her kan besøgende udforske parken og den svenske natur på kør-selv-safari alle ugens dage. På safari i Eriksberg kan gæsterne blandt andet opleve bisoner, kronvildt og vildsvin.

I den svenske vildmarkspark Eriksberg, blot 2,5 times kørsel fra København, starter safarisæsonen 25. marts. Parken ligger i Blekinge og dækker et område af skov-, klippe og skærgårdslandskab, der størrelsesmæssigt svarer til 2.000 fodboldbaner. Her kan man tage på svensk safari, hvor løver, zebraer og giraffer er skiftet ud med vildsvin, kronvildt og bisoner. 

”Ordet safari er en stor inspiration for os her i Eriksberg. Safari betyder at rejse, og vi vil gerne invitere vores gæster på en rejse ud i naturen. Vi prøver hele tiden at bringe vores gæster og naturen tættere sammen. Når man besøger parken, er det på dyrenes præmisser, og når vi bygger nyt, er det til gavn for både dyrelivet og parkens gæster,” siger Per Arne Olsson, adm. direktør i Eriksberg Hotel & Nature Reserve.

Eriksberg er Skandinaviens største safaripark og et af Nordeuropas største indhegnede, beskyttede områder for vildt dyreliv, og her kan man som gæst i parken køre på safari i sin egen bil. Parken holder åbent alle ugens dage fra klokken 12:00 til og med den 27. august 2023. I lavsæsonen frem til juni lukker parken for indgang klokken 16:00, mens det er klokken 18:00 i højsæsonen, der begynder i juni. Gæsterne må blive i parken to timer efter indgangen er lukket. 

Udover kør-selv-safari kan man også opleve Eriksberg på guidede ture i vildmarken i enten safaribil eller minibus. Man kan også skue ud over den svenske savanne fra parkens nye naturspa eller overnatte i nogle af de historiske og unikke bygninger med direkte udsigt til de vilde dyreliv.

Om Eriksberg Hotel & Nature Reserve:
Eriksberg Hotel & Nature Reserve i Blekinge er Skandinaviens største safaripark og desuden et af Nordeuropas største indhegnede, beskyttede områder for vildt dyreliv. Her tilbyder man safari og eksklusiv overnatning i ægte lodgestil. Vildt- og naturparken måler 1.348 hektar, herunder 925 hektar indhegnet klippe- og skovlandskab i Blekinges skærgård. Det er et område på 9 gange 2,5 kilometer – noget større end Dyrehaven i Danmark og svarende til 2000 fodboldbaner. Her går mere end 1.500 dådyr, kronvildt, muflonfår, vildsvin og verdens største avlsbestand af europæisk bison frit rundt i parken. I Eriksberg findes desuden flere historiske bygninger fra fem århundreder, der nu huser hotel med luksuriøs indkvartering, restauranter, konferencefaciliteter, vinkælder og en gårdbutik. I 2020 blev Eriksberg Hotel & Nature Reserve kåret som et af de bedste hoteller i Sverige af HotelsCombined og modtog en Recognition of Excellence Award. Eriksberg blev grundlagt i 1942 af forfatter, fotograf og naturkonservator, Bengt Berg, og har siden 2008 tilbudt de besøgende en totaloplevelse med fokus på dyr, natur, overnatning og gastronomi med kvalitet ned til den mindste detalje. 

Share